Jeg har udviklet, forsket i og undervist på det 10 ECTS-baserede valgfag Digital Intra-/Entrepreneurship & Innovation.
Faget forbinder digital innovation og forretningsudvikling med entreprenørskabets menneskelige dimension. De studerende arbejder ikke kun med idéer, teknologi, prototyper og forretningsmodeller. De udvikler også det mindset og den emotionelle kapacitet, som gør dem i stand til at handle, samarbejde og lære i situationer præget af usikkerhed.
Det centrale spørgsmål er:
Hvordan kan den studerende udvikle disciplinerede entreprenørskabsfærdigheder og en resilient entreprenøridentitet, der gør det muligt at træde ind i det entreprenørielle fællesskab og navigere i en kompleks, kaotisk og foranderlig verden?
Entreprenørskab handler ikke kun om at etablere en virksomhed.
Det er også evnen til at:
opdage og undersøge muligheder
omsætte idéer til eksperimenter
mobilisere mennesker og ressourcer
handle uden at kende hele vejen
lære af feedback, fejl og afvisning
ændre retning uden at miste formålet
skabe værdi gennem teknologi og samarbejde
Denne kapacitet kan anvendes både som entreprenør i en ny virksomhed og som intraprenør i en eksisterende organisation.
Målet er derfor ikke kun at skabe startups. Det er at udvikle mennesker og teams, som kan omsætte usikkerhed til læring og mere informeret handling.
Digitalt entreprenørskab handler om at skabe nye produkter, ydelser og forretningsmodeller ved hjælp af digitale teknologier, data og AI.
De studerende arbejder blandt andet med:
problem- og mulighedsforståelse
bruger- og markedsindsigt
digitale teknologiers potentiale
værdiforslag og forretningsmodeller
prototyper og minimum viable products
eksperimenter og feedback
storytelling og pitch
etik og ansvarlig innovation
implementering og skalering
Teknologien er ikke et mål i sig selv. Den skal forbindes med et reelt behov, en relevant bruger og en ansvarlig måde at skabe værdi på.
Intraprenørskab er entreprenøriel handling inden for en eksisterende organisation.
Her skal den studerende kunne navigere mellem innovation og drift og arbejde med:
etablerede strukturer og arbejdsprocesser
kultur, interesser og modstand
organisatoriske beslutningsveje
begrænsede ressourcer
tværfagligt samarbejde
teknologi, data og governance
behovet for både stabilitet og fornyelse
Intraprenøren skal derfor ikke blot have en god idé. Vedkommende skal kunne skabe mening, involvere relevante aktører og føre initiativet gennem organisationens strategiske, faglige, relationelle og politiske virkelighed.
Min undervisning er inspireret af Berkeley Method of Entrepreneurship, som arbejder med tre sammenhængende lag:
Taktik omfatter de konkrete metoder og værktøjer til blandt andet mulighedsidentifikation, eksperimenter, prototyper, forretningsmodeller og pitch.
Mindset omfatter den psykologi og adfærd, der gør det muligt at anvende metoderne under usikkerhed: tillid, samarbejde, risikovurdering, kommunikation, håndtering af afvisning og viljen til at eksperimentere.
Infrastruktur omfatter de netværk, mentorer, læringsrum og tydelige spilleregler, der understøtter entreprenøriel handling.
Berkeley-metoden fremhæver især mindset som den dimension, der ofte mangler i traditionel entreprenørskabsundervisning. Den trænes gennem handling, spil, øvelser og efterfølgende refleksion.
Den studerende skal ikke kun lære om entreprenørskab, men også undersøge sit eget forhold til det:
Hvordan reagerer jeg, når min idé bliver udfordret?
Hvad sker der, når virkeligheden modsiger mine antagelser?
Tør jeg vise noget, som endnu ikke er perfekt?
Kan jeg bede andre om hjælp?
Hvordan håndterer jeg tvivl og uenighed i teamet?
Kan jeg ændre retning uden at opleve det som et nederlag?
Oplever jeg, at jeg hører til i et entreprenørielt fællesskab?
Berkeley-metoden beskriver denne udvikling som et spørgsmål om både at blive og høre til. Adfærdsøvelser og debriefing gør den studerendes vaner og reaktionsmønstre synlige og skaber mulighed for udvikling.
Afvisning er en uundgåelig del af innovation og entreprenørskab.
En idé kan blive afvist af brugere, samarbejdspartnere, investorer eller organisationens beslutningstagere. Et nej kan aktivere frygt, skam, selvkritik eller lysten til at trække sig.
I Rejection Therapy – afvisningstræning opsøger den studerende kontrollerede situationer, hvor et nej er muligt.
Formålet er ikke at blive ufølsom over for afvisning. Det er at lære at:
adskille afvisningen af idéen fra afvisningen af personen
registrere og regulere den emotionelle reaktion
bevare værdighed, nysgerrighed og initiativ
undersøge, hvad afslaget fortæller
justere idéen eller kommunikationen
tage det næste skridt
I Berkeley Method of Entrepreneurship forbindes Rejection Therapy med adfærdsmønstret Plan to Fail og udviklingen af resiliens.
At kunne møde et nej uden at miste sig selv eller retningen.
Fail Training – fejltræning gør fejl og mislykkede eksperimenter til en disciplineret del af læringsprocessen.
De studerende arbejder med at:
formulere testbare antagelser
gennemføre små, afgrænsede eksperimenter
indsamle reel feedback
undersøge, hvad der virkede og ikke virkede
tilpasse idé, metode eller retning
forsøge igen på et mere informeret grundlag
Fejl bliver ikke romantiseret. En fejl skaber først værdi, når den undersøges og omsættes til læring.
Berkeley-metodens princip Plan to Fail formulerer bevægelsen som: planlæg eksperimentet, accepter muligheden for at tage fejl, analysér resultatet, tilpas og gentag.
Eksperimentér. Tag fejl. Analysér. Tilpas. Prøv igen.
Afvisnings- og fejltræning kræver et læringsrum, hvor de studerende tør:
vise ufærdige idéer
stille spørgsmål og udtrykke tvivl
erkende fejl
bede om hjælp
udfordre antagelser
eksperimentere uden garanti for succes
Psykologisk tryghed betyder ikke, at alle idéer er lige gode, eller at kravene sænkes.
Trygheden skal kombineres med høje faglige standarder, reel brugerfeedback, metodisk disciplin, ansvarlighed og dokumenteret læring.
Tryghed til at eksperimentere – disciplin til at lære.
Antifragilitet betyder i denne sammenhæng ikke at være usårlig eller at opsøge belastning for belastningens egen skyld.
Det beskriver ambitionen om at udvikle større kapacitet gennem mødet med afgrænsede udfordringer, variation, feedback og uforudsete resultater.
En antifragil entreprenøridentitet indebærer evnen til at:
handle uden fuldstændig sikkerhed
tåle, at en idé bliver udfordret
bruge feedback uden at miste selvværd
lære af overraskelser og fejl
ændre retning uden at miste formålet
genfinde initiativ efter tilbageslag
bevare etisk dømmekraft under pres
Bill Aulet (Disciplined Entrepreneurship - Massachusetts Institute of Technology) beskriver tilsvarende entreprenørskabsundervisningens mål som udviklingen af mennesker og teams, der ikke blot modstår kompleksitet og uforudsigelighed, men kan lære og vokse gennem mødet med den.
Innovation er også en emotionel proces.
Frygt kan bremse handling. Skam kan få den studerende til at skjule fejl. Begejstring kan skabe energi, men også føre til overmod. Uenighed kan udløse vrede, tilbagetrækning eller fastlåste positioner.
Jeg arbejder derfor med emotionerne som information:
Hvad bliver aktiveret i situationen?
Hvad forsøger reaktionen at beskytte?
Hvilke behov og værdier er på spil?
Hvordan påvirker reaktionen teamet?
Hvilken handling understøtter opgaven og formålet?
Hvordan kan kontakten og retningen genoprettes?
Emotionel resiliens gør det muligt at blive i innovationsprocessen, også når svaret endnu ikke findes.
Undervisningen bevæger sig mellem:
Handling → erfaring → refleksion → læring → ny handling
De studerende arbejder med virkelige eller realistiske problemstillinger og trænes i at undersøge, eksperimentere, registrere resultater, reflektere og tilpasse deres næste handling.
Berkeley-metoden bygger netop på learning by doing, induktiv læring, adfærdstræning, fokus på mål og processer samt simulation af virkelige entreprenørielle situationer.
Valgfaget er et konkret udtryk for:
Learning
De studerende lærer gennem handling, feedback, refleksion og faglig bearbejdning.
Adaptability
De lærer at regulere reaktioner, ændre antagelser og tilpasse deres handlinger, når virkeligheden udfordrer planen.
Work
Læringen foregår i en erhvervs- og innovationskontekst, hvor mennesker, teknologi, organisation, etik og forretning mødes.
Valgfaget forbinder dermed digital forretningsudvikling med menneskelig udvikling:
At kunne skabe nyt i kaos uden at miste sig selv, teamet eller retningen.
Jeg forbinder digital innovation og entreprenørskabsundervisning med min tværfaglige baggrund inden for:
emotions-fokuseret psykoterapi
jura og etik
menneskelige faktorer og systemsikkerhed
IT, læring og organisatorisk omstilling
IT-ledelse
strategi og forretningsudvikling
Det gør det muligt at arbejde samtidig med den digitale mulighed, den entreprenørielle metode, menneskets emotionelle reaktioner, teamets relationelle dynamik og organisationens rammer.